Velkommen til Foreningen af IT-sikkerhedschefer i Danmark

Foreningen er et selvstændigt fagligt netværk for It-sikkerhedschefer i Danmark og har igennem arrangementer med aktuelle og faglige indlæg til formål at opdatere medlemmernes viden samt skabe grundlag for drøftelse af aktuelle it-sikkerhedsmæssige problemstillinger uanset branche.

Foreningen afholder fire møder årligt med indlæg om aktuelle emner, der fastsættes efter medlemmernes ønsker før hvert møde. Møderne afholdes som hovedregel i Københavnsområdet, men det tilstræbes at afholde mindst ét møde på Fyn eller i Jylland.
En gang årligt afholdes et seminar af længere varighed med mulighed for at samle op på større emner samt afholde status for året, der gik. Seminaret tilstræbes afholdt i maj / juni måned.

Foreningen er lukket og optager kun medlemmer efter indstiling fra to siddende medlemmer af foreningen. Det er en forudsætning, at ansøgere har direkte eller indirekte ansvar for It-sikkerheden, – enten operationelt eller taktisk. It-sikkerhedschefer fra virksomheder, der tilbyder It-sikkerhed som en service, kan som udgangspunkt ikke optages. Medlemmer opfordres til medlemsskab af Dansk IT, men det er ikke et krav.

Klubbens formand:
Søren Maigaard, Direktør, EnergiCert

Scroll to Top